Nu er middagen serveret

Dagen og aftenens højdepunkt er, når middagen serveres. Hvad skal vi have at spise, og skal det være formelt eller uformelt?

Der er mange oplevelser og logistik forbundet med et måltid. Det væsentligste er nærværet og måltidets "ægthed". Forventninger skal afstemmes.


På billedet serveres det helt enkle måltid. Den indtages på Restaurant Relais de l'Entrecôte i Paris https://www.relaisentrecote.fr/?page_id=205&lang=fr_FR
Der serveres der kun én ret. Deres speciale er den gode bøf med SAUCE. Ikke hvilken som helst sauce, for opskriften er hemmelig. Til l'entrecôten severes pommes frites og en salat. Det kærlige måltid serveres af våbenføre servitricer med sorte kjoler og hvide forklæder bundet i sløjfe. De har solide skridsikre sko på, så de kan arbejde. Humøret er højt.
Ingen kan bestille bestille bord her - alle må stille sig i kø, ligegyldig hvem man er.

Tilbage til noget helt elementært nemlig det praktiske og det visuelle


Hvis vi begynder med det praktiske, er bordets størrelse og udformning en afgørende faktor. Hvor stort skal bordet være?

Skal man vælge et 10 meter langt bord til 2 personer og sidde for hver ende af bordet, eller skal man vælge en anden og mere "intim" løsning?
Hvis man vælger et rundt bord, kan alle tale sammen, med mindre diameteren er meget stor. Som rettesnor skal diameteren på et bord ikke være mere end 150cm, hvis man skal kunne tale med den person overfor. På mange restauranter er der runde borde med en diameter på 180cm. Når afstanden er så stor, er alt håb ude mht kommunikation med den person, der sidder overfor, og man må vælge at tale med dem der sidder i ens umiddelbare nærhed.
Med hensyn til plads skal man gerne have 50 cm ved hver kuvert for at kunne bevæge sig frit. Lidt mindre plads er muligt, afhængig af sortiment af bestik og glas.

Her ses den helt store opdækning, der vil kræve optimal plads.


Borddækningen var til en privat fest i den store riddersal på Holckenhavn Gods


Bordet var dækket med friske frugter og grøntsager og masser af stearinlys



SANSERNE SPILLER IND


Ifølge Neuro gastronomi sættes madlavning og gastronomi i forbindelse med den måde, vi sanser maden på, og den måde, hjernen håndterer sanseindtrykkene. Der er fx en afgørende faktor hvilken farve tallerkenen er, og vores oplevelse af måltidet, er forskellig afhængig af sammensætninger.

Hvilken farve skal tallerkenerne have – hvordan påvirkes vi af fx valget?
Hvis du vælger:

- Sorte tallerkener spiser du mindre portioner

- Hvide tallerkener smager sødt mere sødt

- Røde tallerkener smager stærk mad stærkere

- Blå tallerkener smager maden bedre, hvis du er dement.


Generelt påvirker farvede tallerkener yngre børns madvalg. Det er vigtigt med den rigtige kombination af farver, som giver en større kontrast og tiltrækker mere opmærksomhed. Fx rød på grøn, blå på gul og så videre.


Disse er eksempler på komplimentære farver, som giver stor kontrast. For eksempel vil en karrysild eller boller i karry med ris være mere synlig på en blå tallerken end på en hvid.
Hvis du spiser af en keramik tallerken, larmer brugen af bestik mere end på en porcelæns tallerken.


Hvis du serverer mad med flot bestik, krystalglas og porcelæn, vil madoplevelsen rangere meget højere, end hvis den bliver serveret på paptallerkener og med papkrus. Man har lavet forsøg, hvor man har taget krystalglas og hældt Cremant i, og derefter serveret dyr champagne i et papkrus. Efterfølgende bad man forsøgets deltagere om at rangere, hvad der smagte bedst, og det var ubetinget vinen i krystalglasset, der blev opfattet som den bedste. Når vi rører ved noget, som virker eksklusivt, så tænker hjernen underbevidst, at indholdet også må være det. – Designet er også helt afgørende.

Efter middagen med den gode oplevelse, ja, så kan man læne sig tilbage og smile.

En skærpelse af alle sanser - well done.

Foto: Vinmiddag på Den Kongelige Skydebane Sølyst



Oplevelsen af at indtage et ypperligt måltid

I renæssancen var måltider hos adelen en ren iscenesættelse med overdådige skueretter der blev båret ind.

Måltider som skueretter
Adelen viste sin sociale position og velstand gennem store ekstravagante middage. Jo finere man var - desto flere retter blev serveret ved måltiderne. Christian den 4. fik gerne 16 retter ved aftenens hovedmåltid. Gæster på herregården skulle imponeres med overdådige måltider i store mængder. De som ikke var fine nok til at sidde med ved adelens bord, fik lov at se på, mens der blev spist. (nederen...) Ikke alle retter måtte spises. Store opsætninger af skueretter - lavet af en skuemester - blev sat på bordet med kun det formål at imponere
Retterne blev introduceret med hele optog, hvor de ofte blev båret ind af tjenestefolk på spektakulær måde, eller....et helt optog hvor retterne blev præsenteret på vogne trukket af heste eller geder.


Men lad os komme ned på jorden... og dog. Lidt inspiration er jo væsentligt.



Hvordan dekorerer vi bordet - med blomster-frugter-sten eller hvad?

Borddækning: Borddug eller ej. Hvis man vælger en dug - hvilken skal man så vælge? Den naturlige stil, den opulente eller den rene hvide damask?
En vidunderlig borddækning, jeg oplevede var til et bryllup, hvor al dekoration var med naturlige elementer. Blomsterne på bordene var mere eller mindre et sortiment af græskantens vilde flora. Gæsternes navne var skrevet på sten fundet af børnene som også havde håndskrevet navnene. Mimoserne ved hver kuvert var hjembragt af familien der bor i Sydfrankrig.
Her er et blomster design kreeret af Annette von Einem. Hun har valgt en let stil der går lidt i højderne - men dog så man kan se den der sidder overfor - og...det er jo kunsten. https://annettevoneinem.com/



 

Artiklen er ikke sponseret, og jeg har ikke modtaget honorar for den.

Nogle af billederne er fundet på nettet, hvor fotografen er ukendt . Kom frem hvis det er dit billede.

Hvis I benytter eller deler mine billeder, venligst kreditér med Adamasblog.com